Kansa

George Catlin: Little White Bear, en af de ledende kansa høvdinge i 1820erne og 1830erne

Kansa (også kaldt kaw og stavet caw, kanza, kauzaus og på andre måder) er en føderalt anerkendt og forholdsvis ny og lille indianerstamme i oprindeligt Kansas, men med reservat i Oklahoma efter 1873. Den er én af fem stammer, som hver især udsprang af en stor, unavngiven moderstamme under dennes folkevandring væk fra Ohio River, Illinois. Opsplitningen skete måske i 1600-tallet.[1]:246 De fire nærtbeslægtede stammer er omaha, osage, ponca og quapaw.[2]:220 (Om udvandringen fra Ohio River: Se ponca)

Kansaernes sprog er dhegiha siouansk, og det ligger tæt op ad de fire andre stammers sprog.[3]:273

Kansaerne bosatte sig i ubeskyttede byer[4]:22 med hytter dækket af enten bark eller jord ved først Missouri River i det nordøstligste Kansas, så vestpå op langs Kansas River og derpå lidt sydpå til et reservat ved Neosho River. De færre end 2.000[4]:16 byindianere var især jægerfolk, men de dyrkede en smule majs og andre afgrøder.[2]:224 Kansaernes bosættelser og jagt i territorier allerede brugt mere eller mindre hyppigt af etablerede stammer i området gav grobund for konflikter.[5]:55 Nogle kansaer var i besiddelse af spanske muldyr i år 1700;[6]:4 ellers brugte de stadig hunde som trækdyr under deres lange jagtture på prærien om sommeren efter bisoner.[4]:19

Op gennem 1700-tallet handlede kansaerne navnligt med franske pelsopkøbere.[2]:221

Ankomsten af mange øststammer til reservater i Kansas pressede områdets vildtbestande

Stammen indgik en freds- og venskabs-traktat med USA den 28. oktober 1815 og anerkendte at stå under de amerikanske staters beskyttelse; om høvdingene så forstod betydningen af det eller ej.[7]:97 Gennem århundredet afstod stammen store landområder til USA ad flere omgange efter pres fra et voksende antal nybyggere. Befolkningstallet faldt drastisk som følge af epidemier,[7]:27 ligesom tab på slagmarken under sammenstød med bl.a. pawneer bidrog til nedgangen.[7]:41 En næsten konstant knaphed på mad blandt kansaerne opstod i 1830erne efter ankomsten af mange østlige stammer – f.eks. delaware, shawnee og miami - til reservater i Kansas, der medførte en øget jagt på de svindende vildtbestande.[8]:483 De værst stillede kansaer tiggede sig til fornødenheder hos både nybyggere og de nye nabostammer, eller de tog selv, hvad de behøvede.[8]:486

Omkring 70 krigere indgik (nok ikke frivilligt) som en del af nordstatshæren under borgerkrigen i 1860erne, og 21 døde i tjenesten.[7]:199

Kort over kansaernes landafståelser og reservater, 1825-1873

Trods brudte løfter, amerikansk misligholdelse af traktat-forpligtelser og enkelte hvides selvtægt[7]:198 greb stammen ikke reelt til våben mod andre end nogle ganske bestemte nabostammer, så kansaerne og USA har aldrig ligget i krig med hinanden.[4]:31

I 1873 blev stammen presset til at forlade staten, den har givet navn til,[9]:172 og begive sig ned til et reservat i Indian Territory (Oklahoma).[2]:229

I år 2000 ejede kansaerne atter land i Kansas, hvor de havde erhvervet 160 acre land ved Council Grove.[2]:229

  1. ^ Vehik, Susan C.: “Dhegiha Origins and Plains Archaeology.” Plains Anthropologist. Vol. 38, No. 146 (November 1993). Pp. 231-252.
  2. ^ a b c d e Marshall, James O.: ”The Kansa”. Kansas Archaeology. Editors: Robert J. Hoard and William E. Banks. University of Kansas. 2006. Pp. 219-232.
  3. ^ Ritter, Beth R.: ”Piecing Together the Ponca Past: Reconstructing Degiha Migrations to the Great Plains.” Great Plains Quarterly. Vol. 22, No. 4 (Fall 2002). Pp. 271-284.
  4. ^ a b c d Wedel, Waldo R.: "The Kansa Indians." Transactions of the Kansas Academy of Science. Vol. 49, No. 1 (Jun., 1946). Pp. 1-35.
  5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”RidingIn”
  6. ^ Ewers, John C.: ”The Horse in Blackfoot Indian Culture.” Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 159. Washington, 1955.
  7. ^ a b c d e Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Unrau”
  8. ^ a b Dixon, Benjamin Y.: "Furthering Their Own Demise: How Kansa Indian Death Customs Accelerated Their Depopulation." Ethnohistory. Vol. 54, No. 3 (Summer 2007). Pp. 473-508.
  9. ^ Gannett, Henry: "The Origin of Certain Place Names in The United States." Bulletin No. 258. Dept. of the Interior. United States Geological Survey. (Second Edition). Washington, 1905.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search